Hos Forlaget Pedro ApS”, (”Forlaget Pedro”, ”vi”, ”os” eller ”vores”) prioriterer vi fortrolighed og datasikkerhed højt. Denne privatlivspolitik gælder for vores behandling af personoplysninger, og fastlægger retningslinjer for Forlaget Pedros måde at behandle dine personoplysninger på og giver dig de oplysninger, som du har krav på at modtage i henhold til gældende databeskyttelseslovgivning. Du bør læse privatlivspolitikken, inden du afgiver dine personoplysninger til Forlaget Pedro.
1. Dataansvarlig og kontaktoplysninger
Den dataansvarlige for dine personoplysninger er:
Forlaget Pedro ApS
Rampen 3, 8240 Risskov
CVR-nr.: 43326678
E-mail: info@forlagetpedro.dk
Telefon: +45 93 99 93 56
2. Hvis du besøger hjemmesiden www.forlagetpedro.dk
2.1 Cookies
Typer af personoplysninger
Forlaget Pedro anvender cookies på hjemmesiden https://forlagetpedro.dk/ og behandler i den forbindelse dine personoplysninger. Forlaget Pedro kan indsamle følgende personoplysninger om dig, når du besøger vores hjemmeside:
- IP-adresse
- Oplysninger om den enhed, du tilgår hjemmesiden med, fx styresystem og hvilken browser du bruger
Vi bruger cookies til at indsamle ovennævnte personoplysninger.
Formålene med behandlingen
Dine personoplysninger bliver behandlet med henblik på at gøre hjemmesiden tilgængelig for dig.
Behandlingsgrundlag
Forlaget Pedro behandler dine personoplysninger på nedenstående grundlag:
- Legitime interesser: Vi bruger udelukkende nødvendige cookies på siden, og baserer derfor behandlingen af dine personoplysninger på vores legitime interesser i at stille vores hjemmeside til rådighed for dig og sikre, at den fungerer optimalt (databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra f).
Opbevaringsperiode
Personoplysninger indsamlet via cookies slettes, når sessionen slutter, fx når du lukker dit browservindue.
Oplysningerne kan dog opbevares længere i anonymiseret form.
2.2 Hvis du bruger vores webshop
Typer af personoplysninger
Når du anvender vores webshop, behandler Forlaget Pedro dine personoplysninger. Forlaget Pedro kan indsamle, behandle og opbevare følgende typer af personoplysninger om dig:
- Dit navn
- Din e-mailadresse
- Dit telefonnummer
- Din adresse
- Dine betalingsoplysninger
- Oplysninger om din ordre, herunder din købshistorik
Formålene med behandlingen
Dine personoplysninger bliver behandlet til følgende formål:
- Gennemførelse af din ordre i webshoppen
- Administration af forsendelser, reklamationer og returneringer
Behandlingsgrundlag
Forlaget Pedro behandler dine personoplysninger på nedenstående grundlag:
- Kontraktuelle forpligtelser: Vi behandler dine personoplysninger for at opfylde den indgåede købsaftale med dig, herunder for at kunne levere de bestilte varer, og håndtere reklamationer og returneringer (databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra b).
- Legitime interesser: Vi behandler dine personoplysninger på baggrund af vores legitime interesse i at kunne håndtere eventuelle tvister, der måtte opstå (databeskyttelsesforordningens art. 6, stk. 1, litra f).
- Retlig forpligtelse: Vi behandler dine personoplysninger med henblik på at leve op til de krav, bogføringsloven stiller til opbevaring af bogføringsmateriale (databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra c).
Videregivelse
Vi videregiver dine betalingsoplysninger til eksterne betalingsserviceudbydere til brug for verificering. Vi videregiver derudover dit navn og din adresse til det fragtfirma, der leverer pakken til dig. Videregivelserne sker på baggrund af vores aftale om dit køb (databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra b).
Opbevaringsperiode
Vi vil som hovedregel opbevare dine personoplysninger i op til 2 år efter dit seneste køb.
Oplysninger, der vedrører regnskabsmateriale, opbevares i op til 6 år fra udløbet af det regnskabsår, som oplysningerne vedrører. Vi kan dog behandle dine personoplysninger i en længere periode i anonymiseret form.
3. Hvis du kommunikerer med os
Typer af personoplysninger
Når du kommunikerer med Forlaget Pedro, indsamler og behandler Forlaget Pedro dine personoplysninger. Forlaget Pedro kan i den forbindelse indsamle og behandle følgende typer af personoplysninger om dig:
- Dine kontaktoplysninger
- Hvad din henvendelse vedrører, herunder andre informationer du giver i forbindelse med din henvendelse
- Dato for din henvendelse
Vi opfordrer dig til ikke at sende følsomme personoplysninger som fx helbredsoplysninger eller oplysninger om religion til os.
Formålene med behandlingen
Dine personoplysninger bliver behandlet med henblik på at håndtere din henvendelse og kommunikere med dig.
Behandlingsgrundlag
Forlaget Pedro behandler dine personoplysninger på nedenstående grundlag:
- Legitime interesser: Vi behandler dine personoplysninger på baggrund af vores legitime interesse i at kunne håndtere din henvendelse og kommunikere med dig (databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra f).
Opbevaringsperiode
Opbevaringsperioden afhænger af henvendelsens karakter. Som udgangspunkt sletter vi dog din henvendelse senest efter 2 år, medmindre den fortsat er relevant, fx fordi korrespondancen ikke er afsluttet.
Hvis du er frivillig højtlæser eller er ansat hos en af vores leverandører og øvrige eksterne samarbejdspartnere, henviser vi til afsnittene herom nedenfor.
4. Hvis du er eller søger om at blive frivillig højtlæser hos Forlaget Pedro
Når du søger om at blive højtlæser hos Forlaget Pedro, behandler vi dine personoplysninger i forbindelse med rekrutteringsprocessen.
Typer af personoplysninger
Forlaget Pedro kan indsamle, behandle og opbevare følgende typer af personoplysninger om dig:
- Kontaktoplysninger som navn, e-mailadresse og telefonnummer
- Relevant information der er offentligt tilgængeligt på internettet og sociale medier, herunder særligt information om tidligere ansættelsesforhold, aktiviteter, kompetencer, performance og generel fremtræden
- Straffe- og/eller børneattest hvis nødvendigt i forhold til den stilling du har søgt
- Øvrige oplysninger du giver os i forbindelse med rekrutteringsprocessen
- Underskreven tavshedserklæring
- Billeder af dig
Formål med behandlingen
Dine personoplysninger kan blive behandlet til følgende formål:
- Under rekrutteringsprocessen behandler vi dine personoplysninger til at vurdere, om vi ønsker at tilbyde dig at blive højtlæser.
- Hvis du bliver højtlæser, behandler vi dine personoplysninger for at kunne administrere din tilknytning til Forlaget Pedro, herunder den frivillige arbejdsindsats, du yder i forbindelse med din tilknytning.
- Billeder af dig kan bruges til markedsføring af Forlaget Pedro. Det er altid frivilligt at medvirke i sådanne sammenhænge.
Behandlingsgrundlag
Forlaget Pedro behandler dine personoplysninger på et eller flere af nedenstående grundlag:
- Legitime interesser: Under rekrutteringsprocessen kan vi behandle dine personoplysninger på baggrund af vores legitime interesse i at vurdere, om vi ønsker at tilbyde dig at blive højtlæser. Bliver du højtlæser, behandler vi dine personoplysninger på baggrund af vores legitime interesse i at sikre, at vi kan administrere dit arbejde, herunder at vi kan kontakte dig. I forbindelse med din tilknytning til Forlaget Pedro som frivillig højtlæser, kan vi behandle og offentliggøre billeder af dig på baggrund af vores legitime interesser i at markedsføre Forlaget Pedro, herunder muligheden for at blive frivillig højtlæser. Behandlingen kan også være nødvendig for vores legitime interesse i at forsvare eller gøre retskrav gældende (databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra f). Indeholder din straffe- og/eller børneattest oplysninger om strafbare forhold, behandler vi disse på baggrund af vores berettigede interesse i at sikre, at du er egnet til at varetage stillingen som højtlæser (databeskyttelseslovens § 8, stk. 3, 2. pkt.).
Opbevaringsperiode
Hvis du bliver tilbudt en at blive højtlæser hos Forlaget Pedro, vil dine personoplysninger, der indsamles i forbindelse med rekrutteringen blive opbevaret sammen med oplysninger om din tilknytning til Forlaget Pedro. Disse personoplysninger opbevares i op til 2 år efter din tilknytning som frivillig højtlæser til Forlaget Pedro er ophørt.
Hvis du ikke tilbydes at blive højtlæser opbevarer vi de personoplysninger, vi har indsamlet i forbindelse med rekrutteringsprocessen, i maksimalt 1 år efter vores afslag.
Straffe- og/eller børneattest slettes umiddelbart efter, at vi har gennemgået denne.
5. Hvis du er sponsor
Dette afsnit indeholder politikken for Forlaget Pedros behandling af personoplysninger om sponsorer.
Typer af personoplysninger
Forlaget Pedro kan indsamle, behandle og opbevare følgende typer af personoplysninger om dig:
- Eventuelle kontaktinformationer du giver os
- Finansielle oplysninger, som fx bankoplysninger og overførte sponsorater
Formålene med behandlingen
Dine personoplysninger vil blive behandlet til administration af sponsoratet, regnskabsførelse og revision
Behandlingsgrundlag
Forlaget Pedro behandler dine personoplysninger på nedenstående grundlag:
- Legitime interesser: Vi kan behandle dine personoplysninger på baggrund af vores legitime interesser i at administrere de betalinger, vi modtager (databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra f).
- Retlig forpligtelse: Behandlingen af dine personoplysninger er nødvendig for overholdelsen af vores retlige forpligtelser i medfør af bl.a. moms- og bogføringslovgivningen (databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra c).
Opbevaringsperiode
Dine personoplysninger vil blive opbevaret i op til 6 år fra udløbet af det regnskabsår, betalingen af sponsoratet er sket i. Oplysningerne kan dog opbevares længere i anonymiseret form.
6. Hvis du er leverandør, eller øvrig ekstern samarbejdspartner
Dette afsnit indeholder politikken for Forlaget Pedros behandling af personoplysninger om ejere af enkeltmandsvirksomheder eller kontaktpersoner hos leverandører og øvrige eksterne samarbejdspartnere, der samarbejder med Forlaget Pedro.
Indsamling af personoplysninger
Forlaget Pedro kan indsamle, behandle og opbevare dine personoplysninger i følgende tilfælde:
- Når din virksomhed eller den virksomhed, du arbejder ved, indgår en aftale med Forlaget Pedro
- Når du samarbejder og kommunikerer med Forlaget Pedro
Typer af personoplysninger
Forlaget Pedro kan indsamle, behandle og opbevare følgende typer af personoplysninger om dig:
- Navn, e-mailadresse, telefonnummer og tilsvarende kontaktoplysninger
- Organisatoriske oplysninger som fx virksomhedens navn og adresse, stillingsbetegnelse, beskæftigelsesområde, primært arbejdssted og -land
- Kontraktuelle oplysninger som fx ordrer, fakturaer, kontrakter og andre aftaler mellem din virksomhed (eller din arbejdsgiver) og Forlaget Pedro, som måtte indeholde fx dine kontaktoplysninger
- Finansielle oplysninger, som fx bankoplysninger (hvis der er tale om en enkeltmandsvirksomhed)
Sådanne informationer kan vi modtage direkte fra dig (primært gennem e-mails) eller fra en tredjepart som fx din arbejdsgiver.
Formålene med behandlingen
Dine personoplysninger kan blive behandlet til følgende formål:
- Planlægning, opfyldelse og administration af samarbejder, herunder kontrakter
- Administration som fx behandling af betalinger, regnskabsførelse og revision
- Håndtering af forespørgsler og kommunikation i øvrigt
- Håndtering af konflikter
Behandlingsgrundlag
Forlaget Pedro behandler primært dine personoplysninger på et eller flere af nedenstående grundlag:
- Legitime interesser: Vi kan behandle dine personoplysninger på baggrund af vores legitime interesser i at administrere vores samarbejde og kommunikere med dig. Behandlingen kan også være nødvendig for vores legitime interesse i at fastlægge, forsvare eller gøre retskrav gældende (databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra f).
- Kontraktuelle forpligtelser: Hvis du er en enkeltmandsvirksomhed, er behandlingen af dine personoplysninger nødvendig for at kunne opfylde en kontrakt med dig (databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra b).
- Retlig forpligtelse: Behandlingen af dine personoplysninger vil i nogle tilfælde være nødvendig for overholdelsen af retlige forpligtelser i bl.a. bogføringsloven (databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra c).
Opbevaringsperiode
Dine personoplysninger vil blive opbevaret i op til 3 år fra samarbejdets ophør. Personoplysninger, der indgår i bogføringsmateriale opbevares i op til 6 år fra udgangen af det regnskabsår, materialet vedrører. Oplysningerne kan dog opbevares længere i anonymiseret form.
7. Hvis du besøger vores profiler på sociale medier
Dette afsnit indeholder politikken for Forlaget Pedros behandling af personoplysninger indsamlet via Forlaget Pedros profiler eller sider på sociale medier.
Forlaget Pedro har profiler eller sider på følgende sociale medier:
- Facebook (Meta Platforms Ireland Ltd.)
- Facebooks privatlivspolitik er tilgængelig her
- Instagram (Meta Platforms Ireland Ltd.)
- Instagrams privatlivspolitik er tilgængelig her
For Facebook og Instagram er Forlaget Pedro sammen med udbyderne af de sociale medier fælles dataansvarlige for behandlingen af personoplysninger indsamlet i forbindelse med dine interaktioner med profilerne, herunder profilernes opslag. Forlaget Pedro og udbyderen af Facebook og Instagram har indgået en aftale om fordeling af de databeskyttelsesretlige opgaver. Ifølge disse aftaler står Forlaget Pedro og udbyderen af Facebook og Instagram hver især for de opgaver, der er forbundet med den behandling, vi hver især foretager. Det er dog aftalt, at udbyderen er ansvarlig for at muliggøre, at du kan udøve dine rettigheder som beskrevet i afsnittet ’Dine rettigheder’ nedenfor, i forbindelse med brugen af Facebook og Instagram, og at det er Forlaget Pedro, der er ansvarlige for at give dig de nedenfor beskrevne oplysninger.
Indsamling af personoplysninger
Når du besøger eller interagerer med vores profiler på sociale medier, kan Forlaget Pedro og udbyderen af det pågældende sociale medie indsamle, behandle og opbevare følgende typer af personoplysninger om dig:
- Oplysninger der er tilgængelige på din profil, herunder dit navn, køn, civilstatus, arbejdsplads, interesser, billede og din by
- Om du ”synes godt om” eller har anvendt andre reaktioner på vores profil
- Kommentarer du efterlader på vores opslag
- At du har besøgt vores profil
- Din IP-adresse
Formålene med behandlingen
Forlaget Pedro behandler dine personoplysninger til følgende formål:
- Statistik og analyse
- For at kunne kommunikere med dig, hvis du kommenterer på et opslag, laver en anmeldelse eller sender os en besked
- Markedsføring generelt
Udbyderne af de sociale medier behandler blandt andet dine personoplysninger til følgende formål:
- Forbedring af deres annoncesystem
- For at give Forlaget Pedro statistikker, som udbyderne af de sociale medier blandt andet udarbejder på grundlag af dit besøg på vores profiler og sider
- Annoncering og tilpasning af aktiviteterne på siden.
Behandlingsgrundlag
Behandlingen af dine personoplysninger er baseret på nedenstående grundlag:
- Legitime interesser: Forlaget Pedro baserer behandlingen af dine personoplysninger på vores legitime interesser i at kunne kommunikere med og markedsføre os overfor dig på vores profiler på sociale medier, samt vores legitime interesse i at forbedre vores produkter og services (databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra f).
Opbevaringsperiode
Direkte henvendelser opbevares som udgangspunkt i op til 2 år, men opbevaringsperioden er afhængig af henvendelsens indhold.
Vi opfordrer dig til at slette kommentarer, likes og andre interaktioner, du har efterladt på vores profil, hvis du ikke længere ønsker dem vist på vores sider. Forlaget Pedro sletter ikke sådanne offentligt tilgængelige interaktioner.
Se venligst privatlivspolitikken for udbyderen af de enkelte sociale medier for information om, hvor længe de opbevarer dine personoplysninger.
Hvem deler udbydere af sociale medier dine personoplysninger med?
Udbyderne af sociale medier kan bl.a. dele dine personoplysninger med følgende kategorier af modtagere:
- Andre enheder i den koncern udbyderen af det sociale medie er en del af
- Eksterne samarbejdspartnere der leverer analyse- og undersøgelsesservices
- Annoncører
- Andre individer der besøger vores profil eller side på det sociale medie (i det omfang dine oplysninger er offentligt tilgængelige)
- Forskere og andre akademikere
Udbyderne af de sociale medier kan overføre dine personoplysninger til modtagere uden for EU/EØS i overensstemmelse med gældende databeskyttelseslovgivning. Du kan læse mere i de enkelte udbyderes privatlivspolitikker. Du kan læse mere om, hvem Forlaget Pedro deler dine personoplysninger med, i afsnittet Videregivelse til andre dataansvarlige og overladelse til databehandlere nedenfor.
8. Videregivelse til andre dataansvarlige og overladelse til databehandlere
For at opfylde ovenstående formål kan vi give tredjeparter adgang til dine personoplysninger, der på baggrund af et kontraktuelt forhold med Forlaget Pedro leverer relevante ydelser, det kan fx være it-leverandører eller andre leverandører, der behandler personoplysninger for os. Sådanne leverandører vil kun behandle personoplysninger i overensstemmelse med vores instruktioner i henhold til indgåede databehandleraftaler.
I forbindelse med Forlaget Pedros udvikling kan selskabsstrukturen ændre sig, fx ved helt eller delvist salg af virksomheden. I tilfælde af delvis overdragelse af aktiver, der indeholder personoplysninger, er behandlingsgrundlaget for den forbundne videregivelse af personoplysninger som udgangspunkt databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra f, idet Forlaget Pedro har en interesse i at overdrage dele af sine aktiver samt at foretage kommercielle/strukturelle ændringer.
Dine personoplysninger videregives, udover hvad der er beskrevet ovenfor, som udgangspunkt ikke til en tredjepart uden din tilladelse. Det kan dog under visse omstændigheder være nødvendigt at videregive dine personoplysninger til revisorer, advokater, domstole og offentlige myndigheder. Sådan videregivelse vil ske enten på baggrund af en retlig forpligtelse, Forlaget Pedro er underlagt (jf. databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk.1, litra c), eller på baggrund af en legitim interesse (jf. databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra f).
Hvis dine personoplysninger overføres til databehandlere eller dataansvarlige, der er etableret i lande uden for EU/EØS, der ikke har et tilstrækkeligt beskyttelsesniveau, vil en sådan overførsel først ske, når der er sikret et overførselsgrundlag. Overførslen vil blive baseret på EU-Kommissionens standardkontrakter og/eller EU-US Data Privacy Framework. Du kan anmode om en kopi af vores overførselsgrundlag ved at kontakte os som angivet nedenfor.
9. Dine rettigheder
Du har ret til at få indsigt i de personoplysninger, vi behandler om dig, til at gøre indsigelse mod vores indsamling og videre behandling af dine personoplysninger samt ret til at anmode os om at begrænse behandlingen af dine personoplysninger. Du har derudover ret til at anmode om berigtigelse og sletning af dine personoplysninger, dog med visse lovbestemte undtagelser, herunder bogføringsloven. Under visse omstændigheder kan du også anmode om at modtage en kopi af dine personoplysninger samt om transmission af de personoplysninger, du har afgivet til os, til en anden dataansvarlig (dataportabilitet).
10. Spørgsmål og klage
Hvis du har spørgsmål til denne privatlivspolitik eller hvis du ønsker at klage over den måde, vi behandler dine personoplysninger på, er du velkommen til at kontakte os:
Forlaget Pedro ApS
Rampen 3, 8240 Risskov
E-mail: info@forlagetpedro.dk
Telefon: +4593999356
Du har også altid mulighed for at klage til Datatilsynet:
Datatilsynet
Carl Jacobsens Vej 35
2500 Valby
E-mail: dt@datatilsynet.dk
Telefon: 33 19 32 00